Dit website om bolig og byggeartikler

Hvilke gulvtyper findes der foruden trægulve?

Selvom mange danskere har flotte, rustikke trægulve i deres hjem, så er der også flere og flere, der skifter ud til andre og anderledes gulvtyper.

Men hvad er op og ned på markedet? Hvilke gulvtyper findes der egentlig, hvad kendetegner de forskellige typer, og hvilke fordele er der f.eks. ved et vinylgulv frem for et flisegulv?

I denne guide kan du læse mere om følgende gulvtyper inkl. deres fordele og ulemper: Gummigulv, betongulv, epoxygulv, flise- og klinkegulve, vinylgulv samt linoleumsgulv.

Gummigulv

Gummigulve kan fås i mange forskellige designs og farver, da producenterne tilføjer varme til gummiet, hvormed udvalget nærmest kan blive uendeligt.

Gummigulve er lavet af gummi, som enten kan være fra naturligt gummi eller i form af kunstigt materiale.

Fordele:

  • Gummigulve er meget skridsikre og behagelige at gå på
  • God komfort og et blødt underlag
  • Gulvet kræver minimal vedligeholdelse og er let at rengøre

Ulemper:

  • Dit indeklima kan blive påvirket på en negativ måde, hvis gummigulvet begynder at afgive kemikalier

Betongulv

Betongulve er blevet mere og mere udbredt, og det skyldes bl.a. det specielle look og den relativt lave pris. Betongulve er lavet i beton, som er fremstillet med grus, cement og vand.

Kvadratmeterprisen på betongulve er som nævnt ikke særlig høj, og du kan typisk slippe afsted med at betale omkring 300 kr. pr. kvadratmeter.

Fordele:

  • Et betongulv er et af de mest slidstærke og solide gulve, der findes
  • Passer godt som moderne gulv i alle boligens rum
  • Gode muligheder for at designe videre på gulvet i form af maling, polering eller indfarvning

Ulemper:

  • Et betongulv kan føles ekstra hårdt at gå på i forhold til andre gulvtyper
  • Det er de færrest personer, der kan lave et betongulv selv, og du må derfor regne med at skulle bruge en professionel gulvlægger
  • Gulvet kan forekomme koldt at gå på, hvis der ikke er ordentligt opvarmet i rummet – gulvvarme egner sig desuden godt sammen med betongulv

Epoxygulv

Epoxygulve er især kendetegnet ved, at de fås i et utal af designs og farver. Valgmulighederne er derfor mange, og du kan med fordel få anlagt epoxygulve i flere af boligens rum eller samtlige rum, hvis du har lyst til det.

De passer godt ind i et moderne hjem, og du vil derfor nemt kunne finde et design, som falder i din smag. Dette er også en af grundende til, at epoxygulve er blevet meget populære blandt mange danskere.

Fordele:

  • Gulvet er meget slidstærkt
  • Epoxymaterialet sikrer, at gulvet er skridsikkert at gå på
  • Epoxygulve er nemme at holde rene og pæne

Ulemper:

  • Det er svært at anlægge epoxygulv selv, og du bør derfor alliere dig med en gulvlægger, når det nye gulv skal lægges
  • Prisen på epoxygulve kan være en anelse høj i forhold til andre gulvtyper

Flisegulv og klinkegulv

De fleste flisegulve og klinkegulve er fremstillet af hhv. brændt ler eller kvartssand. Der findes også flise- og klinkegulve i andre lignende materialer, men disse to er de mest udbredte og populære på markedet.

Priserne på disse gulvtyper varierer meget afhængig af materialer, design og kvalitet. Du kan derfor både finde dyre og billige klinke- og flisegulve.

Fordele:

  • Flisegulve kræver næsten ingen vedligeholdelse
  • Klinkegulve er meget slidstærke og holder længe
  • Gulvtyperne fungerer særligt godt sammen med gulvvarme
  • Gulvene kan laves relativt billigt i forhold til øvrige gulvtyper på markedet

Ulemper:

  • Gulvene er hårde at gå på eller falde på
  • De kan nemt blive glatte
  • Hvis klinkegulvet ikke er glaseret, så er det mere modtageligt over for skidt

Vinylgulv

Vinylgulve findes i et utal af hårdheder eller blødheder, om du vil, og dermed er der gode valgmuligheder mht. komfort og oplevelsen af at gå på gulvet.

Vinylgulve er fremstillet af pvc, råolie, klor, blødgørende stoffer samt phthalater. Vinylgulve kan købes i enten baner eller som fliser, og det er et af de nemmere gulve at lægge på egen hånd.

Fordele:

  • Vinylgulve er slidstærke og holder længe
  • Mange muligheder blandt designs og farvevalg
  • Vinylgulv kan svejses sammen, hvormed det bliver 100% vandtæ

Ulemper:

  • Et vinylgulv kan med tiden blive en anelse stift i det
  • Risiko for misfarvninger af gulvet, hvis du spilder vin eller lign.
  • Tunge møbler laver lettere mærker i vinylgulve end i andre gulvtyper

Linoleumsgulv

Linoleumsgulve er en af de billigere gulvtyper på markedet. Linoleumsgulve er lavet af en blanding af linolie, harpiks, træmel, kalkstensmel og korkmel.

Når blandingen er færdig, så tilsætter producenten en given farve – dette sikrer også stort udvalg af farver og designs, når du vælger linoleumsgulv til hjemmet.

Gulvtypen købes typisk i baner eller ruller, men du kan også finde dem som fliser ligesom ved vinylgulve. Du skal regne med at give i omegnen af 300 kr. pr. kvadratmeter, hvis du vælger linoleumsgulv.

Fordele:

  • Slidstærkt og langtidsholdbart
  • Virker lyddæmpende
  • Nemt at vedligeholde
  • Blødt og lækkert at gå på

Ulemper:

  • Linoleumsgulve kan ikke blive helt vandtætte
  • De skal beskyttes mod fugtskader
  • Tunge møbler kan relativt nemt lave mærke i gulvet

Artiklen er skrevet i samarbejde med Gulvlægger.dk.