Dit website om bolig og byggeartikler

Idéer til renovering af boligforeningens fælles udendørs areal

Hvis du er en del af en andels- eller ejerforening og I skal til at renovere det udendørs areal, så er der et par ting, der bør overvejes. Før arbejdet påbegyndes, så kræver det selvfølgelig en hel del planlægning, og der skal eventuelt en generalforsamling til, hvor forslag til ændringer bliver vedtaget. Det udendørs areal kan bruges til flere ting og blandt disse kan blandt andet være cykelskur, miljøstation, bænke og så videre. Der findes flere virksomheder, som specialiserer sig inden for disse emner. På www.hitsa.dk/ kan man finde frem til emner af høj kvalitet. Man bør ikke gå på kompromis med kvaliteten, når det gælder skraldespande, cykelstativer med mere. Det vil nemlig blive brugt af mange mennesker hver dag, og derfor skal det også leve op til en vis standard.

Pas godt på jeres cykler med det rette cykelstativ og overdækning

Der skal selvfølgelig også være plads til beboernes cykler, og her er det vigtigt, at man finder frem til de rette stativer samt overveje, om der skulle være overdækning. Der findes flere forskellige slags stativer med hver deres fordele. Her er hovedspørgsmålet, hvor meget plads der er at gøre godt med, og hvor det skal placeres. Man kunne overveje et cirkulært stativ, der eventuelt kunne placeres rundt om et træ. Dette ser godt ud og tjener et praktisk formål. Den traditionelle løsning er et aflangt stativ, der kan placeres langs en mur. Udover noget at sætte cyklerne “i”, så bør man også overveje en eller anden form for beskyttelse mod vejr og vind.

Man bør tænke på at beskytte cyklerne imod det danske vejr, der til tider kan være barsk med både vind og regn. Et cykelskur beskytter imod dette og forhindrer, at cyklerne bliver våde og ruster. Der findes flere forskellige modeller: Nogle findes som en enkelt overdækning, mens andre også har en sidebeklædning. Skulle man befinde sig i et område, hvor cykeltyveri forekommer, så bør man overveje om ikke det ville være en idé, at anskaffe sig et cykelskur, der kun kan åbnes med en nøgle. Det er langt fra altid nødvendigt, men kan være værd at have i baghovedet.

Et grillområde kan skabe fællesskab og give anledning til hygge

Det er ikke alle boligforeninger, hvor man kan finde fællesskab. Nogle prøver måske med en arbejdsdag, men ellers holder folk sig mest for sig selv. Det behøver dog ikke at være på denne måde, men det kræver, at der er noget, som folk kan være fælles om. Hvis der er plads til det, så bør man overveje at sætte en grillplads op med bænke og borde. Alle kan være med til en hyggelig grillaften, store som små, og det er en nem måde at gøre noget i fællesskab. Foreningen bør derfor overveje at købe en permanent grill og her findes der flere modeller. Man kan eventuelt overveje en model, der er lavet i granit og som pryder gårdmiljøet. Et flot design vil nemlig indbyde til at blive brugt.

Der skal også være et sted, hvor man kan sidde og nyde maden på. Den traditionelle løsning her er med et bordbænkesæt, der består af et langt bord med en lang bænk på hver sin side. Man kan også vælge at købe sig til et sæt, hvor bænke og bord er separat fra hinanden. Med dette kan man rykke rundt på delene som man vil, og det giver dermed mere frihed til at omrokere. De kan være lavet i flere materialer, men oftest vil delene af metal være lavet i stål og resten i træ. Træet kan være enten mahogni, fyrretræ eller en anden træsort.